Det, der får kunderne til at springe fra – og hvordan du fikser det i sommerferien
Sommer brandtjek: Gør som Bilka og Zalando – og få dine kunder til at føle sig trygge. Et lækkert visitkort er ikke nok, hvis resten halter bagefter…
I går fandt jeg et virkelig lækkert visitkort – du ved, den slags der emmer af high vibe, kvalitet og selvtillid.
Men da jeg blev nysgerrig og klikkede mig ind på personens Instagram og hjemmeside…
… så krakelerede det ellers stærke førstehåndsindtryk.
Farverne stemte ikke overens.
Typografien var helt anderledes.
Og det visuelle udtryk føltes pludselig rodet og ufærdigt.
Og ved du hvad?
Det skaber utryghed.
Og utrygge kunder… de køber ikke.
Men det gode er:
Det kan du ændre – allerede i dag.
☀️ Og sommeren er det perfekte tidspunkt til det.
Brug sommeren på at styrke din visuelle identitet.
Hvorfor? Mange af os har lidt mere luft i kalenderen lige nu – så hvorfor ikke bruge tiden smart?
Når jeg taler om at “opdatere din visuelle identitet”, mener jeg, at du skal skabe en rød tråd
gennem alle dine platforme.
Og hvad er dine platforme?
Når jeg snakker om platforme så er det alt hvad du sender ud og kan justere på, fx:
- Dine sociale medier
- Din hjemmeside
- Dit nyhedsbrev og email signatur
- Fakturaer og kvitteringer
- Skilte, bannere og fysisk branding
- Visitkort, tryksager og emballage
- Dine Canva skabeloner og interne dokumenter
- Freebies, præsentationer, e-bøger
- Zoom/Teams-baggrund og profilbillede
- … og alt andet kunderne møder
Altså: Alt det, din kunde ser og oplever i mødet med din virksomhed, bør afspejle dit brand. Jo mere sammenhæng, desto mere tillid – og desto større sandsynlighed for, at de siger: “Her vil jeg lægge mine penge.” 💰💰💰
Se på de store virksomheder som fx Zalando og Bilka. De bruger deres visuelle identitet til deres fordel – på alt deres materiale.
Det gør de, fordi det virker.
De skaber genkendelighed
– og genkendelighed skaber tillid.
Tillid skaber tryghed.
Og tryghed…
ja, det skaber købsklare kunder 🫶
Sådan gør du:
- Så brug sommerens stille periode på at gennemgå alle dine platforme, lav et lille sommer brandtjek.
- Tag dine ‘kunders briller’ på.
- Er det tydeligt hvem du er?
- Matcher udtrykket dine ydelser og værdier? Den stemning du vil udstråle?
- Gennemgå hele kunderejsen.
- Fx: forestil dig hvordan din kunde kommer fra f.eks. Instagram → hjemmeside → booking.
- Find ud af hvor den røde tråd knækker.
- Er der noget der ikke passer sammen? Vær realistisk og noter hvor du kan forbedre.
- Lav en plan
- Hvad kan du selv rette?
- Hvad du kan sende over til mig, så jeg kan hjælpe dig godt videre?
✨ Din visuelle identitet fortjener at løfte dit brand – ikke spænde ben for det.
Skal jeg hjælpe dig med at få det hele til at spille?
Så send mig en besked eller klik her for at se, hvordan vi kan arbejde sammen.
Og hav så lige den dejligste sommer ☀️
Kamilla
