Så, hvad så nu?? En ærlig snak om målgruppe ændring.

Det er længe siden jeg har delt noget… Altså, jeg har været aktiv. Men noget er lidt off 🫠

Det er nyt for mig at åbne op omkring mine tanker. Jeg vil jo allerhelst fremvise en perfekt udgave af mig og min virksomhed – men sådan er virkeligheden bare ikke.

Hvis vi ikke har mødtes, så hedder jeg Kamilla. Jeg er grafisk designer og mor til 2 skønne piger. Jeg har gennem de sidste 15 år hjulpet mere end 300 brands med at designe grafik og visuelle identiteter. Klæde virksomheder på til succes 😍 Og jeg elsker det!

Mit næste kapitel føles… lidt anderledes…
Jeg elsker at blive udfordret og lære nyt. Min hjerne og mit hjerte har larmet. Det har føltes som om at den kjole jeg har på ikke rigtig passer mere. Og når det sker ved jeg, af erfaring, at jeg skal noget andet. At jeg bliver udfordret til at skulle se en anden vej.

Efter maaaaange snakke med mine coaches har jeg efterhånden fundet min vej. Ser du, jeg er sådan en der altid lige skal se om jeg kan træde en ny sti – ikke følge med de andre men lave min egen. Det er pissefedt – men det er virkelig også hårdt at træde de lange strå ned 🌿🌾

Jeg har brugt de sidste 6 år på virkelig at niche ned og det har været fantastisk! Jeg er god til det! Jeg er virkelig skarp på min niche.

Men nu har jeg brug for noget andet. Og det er angstprovokerende! At se væk fra alt det jeg har opbygget, den succes – for så at satse på noget jeg ikke ved om holder. Det føles lidt ligesom at hoppe ud over klippen og se om vingerne bærer mig.

Det ved jeg de gør 🦋

Og, som Casper Edens fortalte mig:
“Tillykke! Det føles som om at du tager et skridt bagud. Men i virkeligheden tager du et skridt op. Det kvalificerer dig til at nå et højere niveau.” 🙏

Jeg har tidligere været ansat i en virksomhed hvor jeg var ene hær i marketingafdelingen. Det var virkelig fedt! Der var så meget passion og drive og alle løftede i flok. Virksomheden var i kæmpe vækst og få år efter var der 14 – kun i marketingafdelingen, vel at mærke…

Jeg vidste hvordan man designede grafik og logoer. Men det her var et stort vendepunkt for mig!

For jeg lærte også hvorfor struktur er vigtigt og hvordan man skaber en guideline med skabeloner der gør hverdagen lettere. Ikke bare for mig, men for hele marketingafdelingen.

Den rejse ved jeg at mange andre også er på;

Marketingteams, marketingansvarlige, SoMe managere – der forsøger at holde den visuelle røde tråd i en virksomhed i vækst 🧵

Og dem vil jeg gerne hjælpe! 🔥

Jeg vil skabe designs og struktur der kan hjælpe marketingansatte i deres travle hverdag. Give dem systemer og ikke mindst kreativ sparring på deres idéer. De har så meget passion og viden – men mangler en wingwoman de kan række ud efter.

Og det er mig 🫶

Jeg håber, at jeg kan inspirere og især fortælle at alt ikke er perfekt – og det skal det ikke være 🫶

DU er designeren af dit liv, du er hovedpersonen i din egen film. Du bestemmer hvordan filmen skal fortsætte 🎬

Tak for at være med i min film 🙏

Kamilla

Similar Posts